luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Dato:
14.12.19
Genre:
Koncert
Start:
21:00
Dørene åbner:
20:00
Pladser:
Ståpladser
Forsalg:
140,-
Dørsalg:
140,- (efter kl. 20)
Medlem/studiekort:
110,-
Køb billet
Illdisposed & Support -dødsmetal

Illdisposed & Support Silent Fracture & Lifesick

”Reveal Your Soul For The Dead” er det 15. Studiealbum fra Danmarks største dødsmetaleksport, Illdisposed. Det består af 11 hårdtslående numre, der spænder fra de tungeste passager over midt-tempo groove til up-tempo grindblasts. Det hele holdt sammen af Bo Summers unikke subwoofer vokal.

Siden starten af 90’erne har Illdisposed været ét af de største bands på den nordiske dødsmetal-scene, lige som de har udgivet ikke færre end 15 album. Med rødder netop i dødsmetal har Illdisposed udviklet deres eget udtryk, der blandt andet består af groovy rytmer, melodiske, men også hårdtslående riffs og en massiv mur af lyd med en unik subwoofer-vokal i fokus.

Den erfaring, som bandet har fået ud af arbejdet med 15 album og adskillige koncerter i hele Europa og endda så fjernt som New Zealand, har klædt bandet endog særdeles godt på: Illdisposed ved, hvad det hele drejer sig om.

Over årene er det ikke blot lykkedes at få succes på metalscenen: Således har mange af bandets seneste album opnået placeringer på Danmarks officielle album-hitliste (det bedst placerede landede på nummer 32) – faktisk er Illdisposed det første dødsmetal-band, der har opnået så høje hitliste-placeringer. Musikvideoen til “Still Sane” var den mest ønskede metal-video på Viva Plus i to uger, og nummeret “Dark” var at finde på soundtracket til horror-blockbusteren “Saw”.

I efteråret 2009 var Illdisposed hovednavn på MTV Headbangers Ball Tour i Danmark. Derudover har de været hovednavn på adskillige turnéer rundt omkring i Europa.

Illdisposed betragtes af mange – herunder ikke mindst metal-eksperter – som en form for synonym med metalmusik af fineste kvalitet. Et synonym, der blot blev styrket af bandets seneste album, “Reveal Your Soul For The Dead” (2019).

 

Silent Fracture

Det melodiske dødsmetal band SILENT FRACTURE blander eksplosive riffs med halsbrækkende breakdowns, der akkompagnerer deres hardcore vokal og tekster, som omhandler alt fra skrækhistorier til personlige kampe med livet selv. Bandet er nu klar til at udgive deres første fuldlængde album ”Hunger:Lust:Death:Pray”.

 

Lifesick

 

Det anmelderroste Fredericia band, som blev dannet i 2014 LIFESICK leverer en spændt blanding af heftig trash, hardcore og metal. Beskidt grumhed og hadefuld pondus, er hvad LIFESICK byder sit publikum.

 

EKSTRABLADET skrev om LIFESICKs sidste album "Swept in black":" Nu blander jyderne sig imidlertid i den hjemlige genretop i form af Fredericias ganske forrygende Lifesick, som kaster ’Swept In Black’ op med så meget galde, at livsleden får helt livsbekræftende effekt.