luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Dato:
27.03.20
Start:
21:00
Dørene åbner:
20:00
Pladser:
Siddepladser
Forsalg:
95,-
Dørsalg:
120,- (efter kl. 20)
Medlem/studiekort:
65,-
AFLYST
Hjalte Ross & band

Hjalte Ross er en ung dansk sangskriver, sanger og guitarist. I efteråret 2018 udgav han sit debutalbum ”Embody”, en plade der samler forskellige reflektioner over et bredt aspekt af følelser. Ross' stemme rummer et klarsyn og en særlig taktilitet, som sammen med sangskriverens dristige fingerspil giver 'Embody' en intens og afsondret lyd af tidløshed. Numrene akkompagneres af smukke stryger- og blæser-arrangementer, såvel som af improviserede rytmesektioner, der på trods af deres forskelligheder smelter perfekt sammen. Således er 'Embody' et uventet værk fra så ung en kunstner. Det lyder nærmest som om at pladen' er produktet af Hjalte Ross' arbejde med at finde forståelse og tilgivelse i sit grublende sind.

For tiden fokuserer mange musikere på at skabe unikke lyde med effekter eller seje gimmicks. Unge Hjalte Ross fokuserer kun på sangskrivningen, og på at gøre sangene unikke i sig selv.

 

Support!!

Marí

Med sin hjemsøgende vokal og minimalistiske sange med rødder i folk-musikkens verden, er Marí i besiddelse af en naturkraft hvor roen og råstyrken går hånd i hånd. Hendes sange bakkes op af multiinstrumentalist Andreas Westmarks (Get Your Gun, Hjalte Ross) akkompagnement. Efter at have brugt første halvdel af 2019 på at spille koncerter i Skandinavien samt bl.a. et supportjob for Broken Twin, lånte Marí og Andreas Westmark en gammel forladt herregård i Sallingsund nær Marí’s hjemegn, som udgjorde den ideelle ramme for indspilningen. Med hjælp fra producer og musiker Simon Mariegaard (Kogekunst) indspillede de 5 sange. Alle numre er skåret helt ind til benet og pakket ind i en organisk lyd, og selvom der er en rød tråd igennem hele albummet, står hvert enkelt nummer meget forskelligt. Sangene kredser sig om ærlige personlige beretninger og tilståelser om det at være et ufuldkomment menneske, der danner sine egne poetiske sandheder.