luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Dato:
03.06.21
Genre:
Koncert
Start:
20:00
Dørene åbner:
19:00
Forsalg:
125,-
Medlem/studiekort:
95,-
Køb billet
FRAADS - NY DATO

Ny dato!

FRAADS, der består af forsanger Papa Erotic og producer David Engelbrecht, er i løbet af 2020 klar med deres debutalbum. Publikum vil få en forsmag på debutalbummet, når FRAADS udgiver deres nye single. Ingen er ligesom dig? fredag d. 7. februar. Udover ny musik offentliggør FRAADS i dag koncerter i Horsens, Aalborg, Fredericia, Vejle og Odense i efteråret 2020, hvor de i forvejen har annonceret deres største koncerter til dato i København og Aarhus.

Koncerterne og den nye single kommer oven på et 2019, hvor FRAADS for alvor har markeret sig som et af de navne på den danske urbanscene, som ikke kan ignoreres. Opbakningen til duoens følsomme og alternative hiphop blev i den grad cementeret, da de i efteråret spillede to udsolgte koncerter i Lille VEGA i København og Radar i Aarhus. Bands Of Tomorrow var forbi og kvitterede med 5 ud af 5 stjerner. De skrev:

Med bodyrolls, trompetspil og kæmpe musikalsk overskud markerede FRAADS fredag aften sig selv. Ikke bare som en af de mest prominente og nyskabende hiphop-grupper, men også som et af de bedste nye live navne.

I 2019 udgav FRAADS publikumsfavoritterne Blinker og Døde i dine arme. Sidstnævnte blev P3s 5. mest spillede sang i 2019. Nu er de klar med deres næste single Ingen er ligesom dig, som er endnu en smagsprøve på FRAADS kommende og længeventede debutalbum. Albummet er på Soundvenues liste over 23 danske album, vi virkelig ser frem til i løbet af 2020.

På scenen kombinerer FRAADS det håndspillede med det programmerede, og de opfører lange improvisatoriske lyduniverser samtidig med, at de spiller deres stærke singler med sans for inddragende levering. Forsanger Papa Erotic kan det ene øjeblik svæve i rummet, hensunket i følsomhed og indlevelse, for i det næste øjeblik at hoppe manisk rundt på scenen og opfordre publikum til at gøre ham efter. Resultatet er en levende, sveddryppende og fornyende liveoplevelse.